Web - Windows - iPhone
LAWH-I-AQDAS. (THE MOST HOLY TABLET) et uddrag Sig: Velsignet den slumrende der vækkes af min brise. Velsignet den livløse der forfriskes ved mit genoplivende åndepust. Velsignet det øje der trøstes ved synet af min skønhed. Velsignet den vejfarende der retter sine skridt imod min herligheds og majestæts helligdom. Velsignet den sorgfulde der søger tilflugt under min tronhimmels skygge. Velsignet den svært tørstende der iler mod min omsorgs blidt strømmende vande. Velsignet den umættelige sjæl der bortkaster sine selviske ønsker af kærlighed til Mig og indtager sin plads ved festbordet, som jeg har nedsendt fra den guddommelige gavmildheds himmel for mine elskede. Velsignet den nedværdigede der griber fast om min herligheds reb; og den nødlidende der træder ind under skyggen af min rigdoms helligdom. Velsignet den uvidende der søger min kundskabs kildespring; og den uopmærksomme der klynger sig til min ihukommelses reb. Velsignet den sjæl der er blevet kaldt til live ved mit forfriskende åndepust og har opnået adgang til mit himmelske rige. Velsignet det menneske som de blide dufte fra genforening med Mig har bevæget og fået til at drage nær hen til min åbenbarings daggry. Velsignet det øre der har hørt, og den tunge der har bevidnet, og det øje der har set og erkendt Herren selv i Hans store herlighed og majestæt, udrustet med storhed og herredømme. Velsignet er de, der har nået Hans nærvær. Velsignet det menneske der har søgt oplysning fra mit Ords Dagstjerne. Velsignet er den, der har prydet sit hoved med min kærligheds diadem. Velsignet er den, der har hørt om min sorg og har rejst sig for at hjælpe Mig blandt mit folk. Velsignet er den, der har ofret sit liv på min vej og har båret mangfoldige lidelser for mit navns skyld. Velsignet det menneske der forvisset om mit ord har rejst sig fra de døde for at fejre min lovprisning. Velsignet er den, der er blevet henrykket af mine underfulde melodier og har sønderrevet slørene ved styrken i min magt. Velsignet er den, der er forblevet trofast mod min pagt, og som denne verdens anliggender ikke har tilbageholdt fra at nå min helligheds bolig. Velsignet er det menneske, der har løsrevet sig fra alt undtagen Mig, har hævet sig op i min kærligheds sfære, har fået adgang til mit rige, skuet min herligheds riger, tømt min gavmildheds levende vande, har drukket sin andel fra mit kærlige forsyns himmelske flod, gjort sig bekendt med min sag, fattet det som Jeg skjulte i mine ords skatkammer og har skinnet ud fra den guddommelige kundskabs horisont, optaget af min lovprisning og forherligelse. I sandhed, han er af Mig. På ham hvile min barmhjertighed, min omsorg, min gavmildhed og min herlighed. BISHARAT Dette er den opfordring fra Den Alherlige, der er forkyndt fra den højeste horisont i 'Akká fængslet Han er Fortolkeren, Den Alvidende, Den Altoplyste. Gud, Den ene Sande, bevidner, og åbenbarerne af Hans navne og egenskaber bærer vidnesbyrd om, at vort eneste formål med at udsende denne opfordring og med at forkynde Hans ophøjede ord er, at hele skabelsens øre ved guddommelig tales levende vande kan blive renset for løgnagtige historier og blive bragt i overensstemmelse med det hellige, det strålende og ophøjede ord, der er udgået fra skatkammeret for himlenes skaber og navnenes skabers kundskab. Lykkelige er de, der dømmer med retfærdighed. O jordens folk! DEN FØRSTE GLADE TIDENDE som moderbogen i denne største åbenbaring har delagtiggjort alverdens folkeslag i, er, at loven om hellig krig er blevet slettet fra Bogen. Lovet være Den Albarmhjertige, Herren af umådelig nåde, gennem hvem døren til himmelsk gavmildhed er blevet slået op foran alle, der er i himlene og på jorden. DEN ANDEN GLADE TIDENDE Det er tilladt, at folk og slægter i verden færdes med hinanden i glæde og lykke. O Folk! Omgås tilhængerne af alle religioner i en venligheds og fællesskabs ånd. Således har Hans samtykkes og myndigheds dagstjerne skinnet frem over horisonten for lovene fra Gud, verdenernes Herre. DEN TREDIE GLADE TIDENDE omfatter studiet af forskellige sprog. Dette bud er tidligere strømmet frem fra Den højestes Pen: Det pålægges verdens herskere - må Gud bistå dem - eller jordens ledere at rådslå med hinanden og at vælge et af de eksisterende sprog eller et nyt som skolebørn skal undervises i over hele verden og ligeså et skriftsprog. Så vil hele jorden blive betragtet som et land. Vel er det med den, der lytter til Hans opfordring og overholder det, som han er påbudt af Gud, Den mægtige trones Herre. DEN FJERDE GLADE TIDENDE Om nogen af kongerne - må Gud hjælpe dem - rejser sig for at beskytte og hjælpe dette undertrykte folk, skal alle kappes om at elske og tjene ham. Denne sag er for alle. Vel er det med dem, der handler i overensstemmelse hermed. DEN FEMTE GLADE TIDENDE I alle de lande, hvor dette folk bor, skal de over for regeringen i landet opføre sig loyalt, ærligt og redeligt. Dette er, hvad der er blevet åbenbaret på befaling af Ham, der er Lovgiveren, Den ældgamle af Dage. Det er bindende og forpligtende for verdens folkeslag, hvert og et, at yde hjælp til denne betydningsfulde sag, der er kommet fra himlen for den evindelige Guds vilje, såedes at fjendskabets ild, der flammer i hjertet hos nogle af jordens folkeslag, gennem guddommelig visdoms levende vande og i kraft af himmelske råd og formaninger, kan slukkes, og lyset fra enhed og harmoni kan skinne og kaste sin stråleglans på verden. Vi nærer det håb, at alle våben i hele verden omdannes til redskaber for genopbygning, og at kamp og strid vil blive fjernet fra menneskers midte gennem de alvorlige bestræbelser hos dem, der er repræsentanter for Guds magt - ophøjet være Hans herlighed. DEN SJETTE GLADE TIDENDE er oprettelsen af Den lille Fred, hvorom enkeltheder tidligere er blevet åbenbaret fra vor mest ophøjede pen. Stor er velsignelsen for den, der støtter den og overholder alt, hvad der er blevet forordnet af Gud, Den Alvidende, Den Alvise. DEN SYVENDE GLADE TIDENDE Valg af klædedragt og klipning af skægget og dets pleje er overladt til menneskers skøn. Men tag jer i agt, O folk, at I ikke gør jer selv til de uvidendes legetøj. DEN OTTENDE GLADE TIDENDE Munkenes og præsternes fromme gerninger blandt Åndens (Jesu) tilhængere - på ham hvile Guds fred - bliver ihukommet i hans nærvær. Lad dem imidlertid på denne dag opgive afsondrede liv og rette deres skridt imod den ydre verden og beskæftige sig med det, der vil gavne dem og andre. Vi har givet dem tilladelse til at indgå ægteskab, således at de kan frembringe en, der vil nævne Gud, Herren af det sete og det usete, Den ophøjede trones Herre. DEN NIENDE GLADE TIDENDE Når synderen befinder sig fuldstændig løsrevet og frigjort fra alt undtagen Gud, skal han bede om tilgivelse og forladelse fra Ham. Skrifte af synder og overtrædelser over for menneskelige væsener er ikke tilladt, eftersom det aldrig har været og aldrig vil blive tjenligt til guddommelig tilgivelse. Ydermere fører et sådant skrifte for mennesker til ydmygelse og nedværdigelse, og Gud - ophøjet være Hans herlighed - ønsker ikke sine tjenere ydmyget. I sandhed, Han er Den Medfølende, Den Barmhjertige. Synderen skal, mellem sig selv og Gud, anråbe om barmhjertighed fra barmhjertighedens hav, bede om tilgivelse fra gavmildhedens himmel og sige: O Gud, min Gud! Jeg anråber Dig ved blodet fra Dine sande elskede, der var så henrevet af Din blide tale, at de ilede til herlighedens tinder, sædet for det mest glorværdige martyrium, og jeg bønfalder Dig ved mysterierne, der ligger skrinlagt i Din kundskab og ved perlerne, der er bevaret i Din gavmildheds hav, om at skænke tilgivelse til mig og til min fader og min moder. Af dem, der udviser barmhjertighed, er Du i sandhed Den mest Barmhjertige. Ingen Gud er der uden Dig, Den Evigtilgivende, Den Algavmilde. O Herre! Du ser denne kerne af syndefuldhed vende sig til Din gaves hav, og denne svage søge Din guddommelige magts rige, og denne fattige skabning bøje sig mod Din rigdoms dagstjerne. Ved Din barmhjertighed og Din nåde, skuf ham ikke, O Herre, udeluk ham ej heller fra Din gavmildheds åbenbaringer i Dine dage, kast ham ej heller bort fra Din dør, som Du har lukket vidt op for alle, der bor i Din himmel og på Din jord. Ak og ve! Mine synder har afholdt mig fra at nærme mig Din helligheds bolig, og mine overtrædelser har fået mig til at forvilde mig bort fra Din majestæts Helligdom. Jeg har begået det, som Du forbød mig at gøre og har tilsidesat det, som Du befalede mig at overholde. Jeg beder Dig ved ham, der er navnenes suveræne Herre, om at nedskrive for mig med Din gavmildheds Pen det, der vil gøre mig i stand til at drage Dig nær og vil rense mig for mine overtrædelser, der er kommet imellem mig og Din tilgivelse og Din forladelse. Sandelig, Du er Den Stærke, Den Gavmilde. Ingen Gud er der uden Dig, Den Mægtige, Den Nådige. DEN TIENDE GLADE TIDENDE Som et tegn på nåde fra Gud, åbenbareren af Denne største Forkyndelse, har vi fra de hellige skrifter og epistler fjernet den lov, der foreskriver ødelæggelse af bøger. DEN ELVTE GLADE TIDENDE Det er tilladt at studere videnskaber og kunstarter, men videnskab der er nyttig og vil tjene til udvikling og fremgang for folket. Således er det blevet bestemt af Ham, der er Lovgiveren, Den Alvise. DEN TOLVTE GLADE TIDENDE Det indskærpes hver af jer at være optaget af en eller anden form for beskæftigelse, som håndværk, handel og lignende. Vi har nådigt givet jeres beskæftigelse i et arbejde rang af gudstilbedelse, Den ene Sande. Tænk i jeres hjerte over Guds nåde og velsignelser og skænk Ham tak ved aftenstide og ved daggry. Bortød ikke jeres tid i ørkesløshed og ladhed. Beskæftig jer med det der gavner jer selv og andre. Således er det bestemt i dette skrift, fra hvis horisont visdommens og talens dagstjerne skinner strålende. De foragteligste blandt mennesker er i Guds øjne dem, der sidder ørkesløst og tigger. Hold fast ved materielle midlers reb, idet I sætter hele jeres lid til Gud, Han der sørger for alle midler. Når nogen beskæftiger sig med et håndværk eller fag, er en sådan beskæftigelse i Guds øjne en tilbedende handling; og dette er intet andet end et tegn på Hans uendelige og altomfattende gavmildhed. DEN TRETTENDE GLADE TIDENDE Mændene i Guds Retfærdighedens Hus har fået overdraget folkets anliggender. De er i sandhed Guds betroede blandt Hans tjenere og myndighedens daggry i Hans lande. O Guds folk! Det, som belærer verden, er retfærdighed, for den opretholdes af to søjler, belønning og straf. Disse to søjler er kilderne til liv i verden. Eftersom der for hver dag er et nyt problem og for hvert problem en gavnlig løsning, skal sådanne anliggender henvises til de styrende i Retfærdighedens Hus, så de kan handle i overensstemmelse med tidens krav og behov. De, der for Guds skyld rejser sig for at tjene Hans sag, modtager guddommelig inspiration fra det usynlige rige. Det er alle pålagt at være lydige mod dem. Alle statens anliggender skal henvises til Retfærdighedens Hus, men andagtshandlinger må overholdes i overensstemmelse med det, som Gud har åbenbaret i sine bøger. O Bahás folk! I er dæmringsstederne for Guds kærlighed og Hans omsorgs daggry. Tilsmuds ikke jeres tunger med forbandelse og forhånelse af nogen sjæl og beskyt jeres øjne mod det, der ikke er sømmeligt. Fremsæt det der optager jeres tanker. Hvis det bliver vel modtaget, er jeres mål nået; hvis ikke er det nyttesløst at gøre indsigelse. Overlad den sjæl til sig selv og vend jer til Herren, Beskytteren, Den Selvbestående. Vær ikke årsag til sorg, langt mindre til uenighed og strid. Det er vores forhåbning, at I vil modtage sand opdragelse i ly af Hans milde barmhjertigheds træ og handle i overensstemmelse med det, som Gud ønsker. I er alle bladene på et træ og dråberne fra ét hav. DEN FJORTENDE GLADE TIDENDE Det er ikke nødvendigt at foretage særlige rejser for at besøge de dødes hvilesteder. Hvis velstående mennesker giver beløbet til sådanne rejser til Retfærdighedens Hus, vil det være glædeligt og antageligt i Guds nærvær. Lykkelige er de, der iagttager Hans forskrifter. DEN FEMTENDE GLADE TIDENDE Selv om en republikansk regeringsform gavner alverdens folkeslag, er dog kongeværdighedens majestæt et af tegnene fra Gud. Vi ønsker ikke, at verdens lande skal berøves dette. Om de vise forbinder de to former i en, vil deres belønning blive stor stillet ansigt til ansigt med Gud. I tidligere religioner var love som hellig krig, ødelæggelse af bøger, banlysning af samvær og fællesskab med andre folk eller at læse visse bøger blevet oprettet og bekræftet i henhold til tidens krav; men i denne vældige åbenbaring, i denne vægtige forkyndelse har Guds mangfoldige gaver og begunstigelser overskygget alle mennesker, og fra horisonten for Den evigtværende Herres vilje, har Hans ufejlbarlige bud foreskrevet det, som vi har fremsat ovenfor. Vi skænker Gud tak - helliggjort og forherliget være Han - for alt, hvad Han nådigt har åbenbaret på denne velsignede, denne strålende og uforlignelige dag. I sandhed, hvis alle på jorden blev begavet med utallige tunger og uophørligt priste Gud og ærede Hans navn til endens tid, der ikke kender nogen ende, ville deres taksigelse ikke være tilstrækkelig selv for én af de nådige gaver, Vi har omtalt i denne epistel. Herom vidner hvert menneske med visdom og skarpsindighed, forståelse og kundskab. Vi bønfalder inderligt Gud - ophøjet være Hans herlighed - om at støtte herskerne og kongerne, der er magtens repræsentanter og herlighedens daggry, i at håndhæve Hans love og forordninger. Han er i sandhed Den Almægtige, Den Almagtsfulde, Han der forventes at besvare alle menneskers kalden. UDDRAG AF TARÁZÁT O Du som har drukket min tales vin af min kundskabs bæger! Disse ophøjede ord hørtes i dag fra det guddommelige Lotustræs raslen, det som navnenes Herre med himmelsk magts hånd har plantet i det allerhøjeste Paradis: DEN FØRSTE TARÁZ og den første lysglans, der er gryet fra moderbogens horisont, er, at mennesket skal kende sit eget selv og erkende det, der fører til ophøjelse eller nedværdigelse, til ære eller fornedrelse, rigdom eller fattigdom. Efter at have nået opfyldelsens stade og nået sin modenhed har mennesket behov for velstand, og den velstand, som det erhverver gennem håndværk eller faglig uddannelse, er prisværdigt efter vise menneskers skøn, og i særdeleshed de tjenere, der helliger sig verdens opdragelse og ophøjelse af dens folk. De er, i sandhed, kundskabens livgivende vandes mundskænke og anførere til den fuldkomne vej. De leder verdens folkeslag på den rette vej og gør dem bekendt med det, der er fremmer menneskelig opløftelse og ophøjelse. Den lige vej er den, der leder mennesket til daggryet for erkendelse og til dæmringsstedet for sand forståelse og fører ham til det, der vil bidrage til glans, ære og storhed. Vi nærer det håb, at det formørkende støv gennem Den Alvise, Den Alvidendes omsorg vil blive fjernet og erkendelsens kraft forøget, således at folket kan opdage hensigten med at det er blevet kaldt til live. På denne dag er alt, hvad der tjener til at mindske blindhed og styrke visionen, værdigt til overvejelse. Denne vision virker som middel og ledelse for sand kundskab. I sandhed, i vise menneskers øjne er en klar forståelse en følge af en klar vision. Bahás folk må under alle omstændigheder overholde det, der er passende og sømmeligt og råde folket i overensstemmelse hermed. DEN ANDEN TARÁZ er at omgås tilhængere af alle religioner i en ånd af venskab og fælleskab, at forkynde det, som han der talte på Sinais Bjerg har fremsat, og at iagttage retfærdighed i alle sager. De, der er udrustet med ærlighed og trofasthed, skal omgås alle jordens folkeslag og slægter med glæde og fryd, eftersom samvær med mennesker har fremelsket og vedblivende vil fremelske enhed og harmoni, der til gengæld bidrager til opretholdelse af orden i verden og til genopbygning af nationerne. Velsignede er de, der holder fast ved venligheds og mild barmhjertigheds reb og er fri for fjendskab og had. Denne forurettede formaner verdens folkeslag til at iagttage tolerance og retsindighed, som er to lys midt i verdens mørke og to opdragere for menneskehedens højnelse. Lykkelige er de, der er nået hertil og ve over de ligegyldige. DEN TREDIE TARÁZ omhandler god karakter. En god karakter er i sandhed den bedste kappe fra Gud til mennesker. Med den smykker Han sine elskedes skikkelser. Ved mit liv! Lyset i en god karakter overgår solens lys og dens stråler. Den, der når hertil, bliver regnet som en juvel blandt mennesker. Verdens ære og ophøjelse må nødvendigvis afhænge heraf. En smuk karakter er det redskab, hvorved mennesker bliver ledet til den lige vej og føres til Den store Forkyndelse. Vel er det med den, der er prydet med de fromme egenskaber og karaktertræk som hos forsamlingen i det høje. Det passer sig for jer under alle forhold at holde blikket rettet mod retfærdighed og retsind. I De Skjulte Ord er denne ophøjede tale blevet åbenbaret fra vor mest majestætiske Pen: 'O Åndens Søn! Det højest elskede af alt er i mine øjne Retfærdighed; vend det ikke ryggen, hvis du begærer Mig, og tilsidesæt det ikke, så jeg kan have tillid til dig. Ved dens hjælp skal du se med dine egne øjne og ikke gennem andres øjne og skal vide ud fra din egen kundskab og ikke gennem din næstes kundskab. Tænk over dette i dit hjerte; hvorledes du burde være. I sandhed, retfærdighed er min gave til dig og tegnet på min kærlighed. Hold dig det derfor for øje.' De, der er retfærdige og retsindige i deres dom, besidder et højt stade og ejer en ophøjet rang. Fromhedens og redelighedens lys skinner strålende fra disse sjæle. Vi håber inderligt, at verdens folk og lande ikke bliver berøvet stråleglansen fra disse to lys. DEN FJERDE TARÁZ omhandler pålidelighed. I sandhed, det er døren til tryghed for alle, der bor på jorden, og et tegn på herlighed fra Den Albarmhjertiges side. Den, der får del heri, har i sandhed fået del i rigdoms og fremgangs skatte. Pålidelighed er den største port, der fører til folkets ro og tryghed. Stabiliteten i ethvert anliggende har i sandhed været afhængig heraf og beror herpå. Alle områder for magt, for storhed og for rigdom oplyses af dens lys. For ikke længe siden blev disse største ord åbenbaret fra Den højeste Pen: 'Vi vil nu, for dig, omtale pålidelighed og dens stade i Guds, din Herres, Herren over Den mægtige Trones øjne. En dag blandt dagene vendte vi tilbage til vor grønne ø. Ved vor ankomst så vi dens bække strømme og dens træer i rig frodighed og sollyset spillede midt iblandt dem. Da vi vendte ansigtet mod højre, så vi, hvad pennen ikke magter at beskrive; ej heller kan den fremlægge det, som menneskehedens Herres øje skuede på det mest helliggjorte, det mest sublime, det velsignede og mest ophøjede sted. Da vi vendte os mod venstre så vi en af skønhederne i Det mest ophøjede Paradis, stående på en søjle af lys, kaldende højt og sige: "O jordens og himlens beboere! Se min skønhed og min stråleglans og min åbenbaring og min lyspragt. Ved Gud, Den ene Sande! Jeg er pålidelighed og dens åbenbarelse og dens skønhed. Jeg vil gengælde hvem som helst, der vil holde fast ved mig og anerkende min rang og mit stade og fastholde min kjortelsøm. Jeg er den største prydelse for Bahás folk samt herlighedens klædning for alle, der er i skabelsens rige. Jeg er det øverste redskab for verdens fremgang og forvisningens horisont for alle væsener." Således har vi nedsendt til dig det, der skal drage mennesker imod skabelsens Herre.' O Bahás folk! Pålidelighed er i sandhed den bedste klædning for legemet og den mest strålende krone for hovedet. Hold fast i den på budet fra Ham, der er Lovgiveren, Den Altoplyste. DEN FEMTE TARÁZ omhandler beskyttelse og bevarelse af Guds tjeneres stade. Man bør ikke overse sandheden i nogen sag, man skal snarere give udtryk for det, der er rigtigt og sandt. Bahás folk skal ikke nægte nogen sjæl den belønning, der tilkommer ham, skal betragte fagfolk med respekt og, ulig mennesker før i tiden, må de ikke tilsmudse deres tunger med forbandelse. På denne dag skinner fagkundskabens sol over vestens horisont, og kunstarternes flod strømmer ud fra havet i denne verdensdel. Man må tale med retfærdighed og værdsætte en sådan gave. Ved Guds liv! Ordet 'lighed' skinner lyst og strålende ligesom solen. Vi beder Gud om nådigt at kaste dets stråleglans på alle. Han er i sandhed magtfuld over alt, Han som har for sædvane at besvare alle menneskers bønner. I disse dage bliver sanddruhed og redelighed alvorligt plaget i falskhedens klør, og retfærdighed pines af uretfærdighedens svøbe. Ødelæggelsens røg har indhyllet hele verden på en sådan måde, at intet andet end soldaterregimenter kan ses i nogen retning og intet andet end sværdenes raslen høres fra noget land. Vi bønfalder Gud, Den ene Sande, om at styrke udøverne af Hans magt i det, der vil genoprette verden og bringe nationerne ro. DEN SJETTE TARÁZ Kundskab er en af Guds underfulde gaver. Det er pålagt enhver at tilegne sig kundskab. De kunstarter og materielle midler, der nu er synlige, er blevet opnået i kraft af Hans kundskab og visdom, der er blevet åbenbaret i epistler og breve ved Hans mest ophøjede pen, en pen fra hvis skatkammer visdommens perler og tale og verdens kunst og håndværk er blevet bragt frem i lyset. På denne dag er jordens hemmeligheder blotlagt for menneskers øjne. Siderne i aviser, der hastigt opstår, er sandelig verdens spejl. De genspejler forskellige folks og slægters handlinger og mål. De både genspejler dem og gør dem kendt. De er et spejl med hørelse, syn og tale. Dette er et forbløffende og magtfuldt fænomen. Dog påhviler det skribenterne at være renset for onde lidenskaber indskydelser og begær og være iklædt retfærdigheds og ligheds klædning. De skal udforske omstændigheder så vidt som muligt og nå til kendsgerningerne, dernæst nedfælde dem i skrift. ISHRÁQÁT Du ser mig, O min Gud, som en fisk i støvet vride mig i smerte. Befri mig, hav barmhjertighed med mig, O Du, hvis hjælp påkaldes af alle mennesker, O Du, i hvis hånd tømmerne til magt over alle mænd og kvinder ligger. Når jeg grunder over mine alvorlige brist og mine store overtrædelser gribes jeg af fortvivlelse fra alle sider, og når jeg standser op for at tænke over Din gavmildheds hav og Din nådes himmel og Din milde barmhjertigheds dagstjerne, indånder jeg en duft af håb udbredt fra højre og venstre, fra nord og syd, som om alt skabt giver mig andel i de glade tidender, at skyerne i Din barmhjertigheds himmel vil lade deres regn strømme ned over mig. Ved Din magt, O Du, som er de oprigtiges støtte og deres attrå, der frydes ved Din nærhed! Dine mangfoldige gaver og velsignelser og Din nådes og Din omsorgs åbenbaringer har sandelig givet mig mod. Hvorledes kan ellers lutter intethed prise Hans navn, der ved et ord har bragt skabelsen til live, og hvorledes kan et flygtigt væsen hylde Ham, der har bevist, at ingen beskrivelse nogen sinde kan udtrykke Ham, og intet lovprisningens ord kan forherlige Hans ære? Han har for evigt været umådeligt hævet over forståelsen hos sine skabninger og helliggjort fra fatteevnen hos sine tjenere. O Herre! Du ser denne livløse foran Dit åsyn; lad ham, ved Din gavmildhed og nådige gunst, ikke blive berøvet det evige livs bæger. Og Du ser denne lidende foran Din trone; send ham ikke bort fra Din helbredelses hav. Jeg bønfalder Dig om til alle tider og under alle forhold at gøre mig i stand til at ihukomme Dig, at lovprise Dit navn og at tjene Din sag, selv om jeg er vel vidende om, at hvad der end udgår fra en tjener, kan det ikke overskride hans sjæls begrænsninger eller sømme sig for Din Herlighed eller være værdigt for Din æres og Din majestæts bolig. Din magt er mit vidne! Var det ikke for at fejre Din pris, ville min tunge være til ingen nytte for mig, og var det ikke for at yde Dig tjeneste, ville min eksistens ikke være mig til nytte. Var det ikke for glæden ved at skue stråleglansen i Dit herligheds rige, hvorfor skulle jeg nyde at se? Og var det ikke for glæden ved at lægge øre til Din blideste stemme, til hvad nytte er hørelse? DEN FØRSTE ISHRÁQ Da visdommens dagstjerne hævede sig over Guds hellige religions horisont, udtrykte den denne allerherligste tale: De, der er i besiddelse af rigdom og har myndighed og magt, må vise den dybeste respekt for religion. I sandhed, religion er et strålende lys og en uindtagelig fæstning til beskyttelse og velfærd for verdens folkeslag, thi gudsfrygt tilskynder mennesket til at holde fast ved det, der er godt og sky alt ondt. Om religionens lampe bliver formørket, vil kaos og forvirring følge, og lyset fra ærlighed og retfærdighed, fra ro og fred vil ophøre at skinne. Om dette vil ethvert menneske med sand forståelse bære vidnesbyrd. DEN ANDEN ISHRÁQ Vi har påbudt hele menneskeslægten at oprette Den lille Fred - det sikreste af alle midler til beskyttelse af menneskeheden. Verdens herskere skal med én stemme holde fast derved, for dette er det stærkeste redskab, der kan garantere tryghed og velfærd for alle folk og nationer. De er i sandhed manifesteringer af Guds magt og daggryet for Hans myndighed. Vi bønfalder Den Almægtige, om Han nådigt vil hjælpe dem i det, der bidrager til deres undersåtters vel. En omfattende forklaring om dette anliggende er tidligere blevet fremsat af Herlighedens Pen; vel er det med dem, der handler i overensstemmelse hermed. DEN TREDIE ISHRÁQ Det påhviler alle at overholde Guds hellige bud, eftersom de er livets kildespring for verden. Den guddommelige visdoms himmel bliver oplyst af de to lys, rådslagning og barmhjertighed, og verdensordenens baldakin er rejst på de to søjler, belønning og straf. DEN FJERDE ISHRÁQ I denne åbenbaring er de hærskarer, der kan gøre den sejrrig, prisværdige gerningers og en oprigtig karakters hærskarer. Lederen og hærføreren for disse hærskarer har altid været gudsfrygt, en frygt der omfatter alt og hersker over alt. DEN FEMTE ISHRÁQ Regeringer bør gøre sig fuldt ud bekendt med tilstanden hos dem, de regerer, og give dem stillinger, i henhold til fortjeneste og fortrin. Det pålægges alle regenter og herskere at overveje denne sag med den største omhu, således at forræderen ikke kan bemægtige sig den trofastes position, eller røveren herske i den pålideliges sted. Blandt de embedsmænd, der i fortiden har hersket i Dette største Fængsel, var der nogle, lovet være Gud, der var smykket med retfærdighed, men med hensyn til andre vender vi os mod Gud. Vi bønfalder Den ene sande Gud om at lede dem hver og en, således at de om muligt ikke vil blive berøvet troens og pålidelighedens frugt eller blive holdt borte fra ligheds og retfærdigheds lys. DEN SJETTE ISHRÁQ er forening og overensstemmelse blandt menneskenes børn. Fra tidernes begyndelse har enhedens lys kastet sine guddommelige stråler over verden, og de bedste midler til fremme af den enhed er for verdens folk at forstå hinandens skrift og tale. I tidligere epistler har vi pålagt de betroede i Retfærdighedens Hus enten at vælge et sprog ud fra de nu eksisterende eller antage et nyt og på samme måde at vælge et fælles skriftsprog. Der skal undervises i begge i alle skoler i verden. På den måde vil jorden blive betragtet som ét land og ét hjem. Den mest strålende frugt på kundskabens træ er dette ophøjede ord: I er alle frugt fra ét træ og bladene på én gren. Intet menneske skal sætte en ære i dette, at han elsker sit land, han skal hellere sætte en ære i, at han elsker sin art. Om dette har vi tidligere åbenbaret det, som er midlerne til verdens genopbygning og nationernes enhed. Velsignet er de, der når hertil. Velsignet er de, der handler i overensstemmelse hermed. DEN SYVENDE ISHRÁQ Herlighedens Pen råder alle med hensyn til børns undervisning og opdragelse. Se det som Guds vilje har åbenbaret ved vor ankomst til fængselsbyen og nedskrevet i Den helligste Bog (Kitáb-i-Aqdas). Det er blevet indskærpet enhver fader at undervise sin søn og datter i læse- og skrivekunst og i alt, hvad der er blevet forklaret i Den hellige Epistel. Den, der tilsidesætter det, der er blevet ham påbudt, skal de betroede tage det, der er nødvendigt til deres undervisning, om han er rig, og hvis ikke ligger sagen hos Retfærdighedens Hus. Sandelig vi har gjort det til et ly for den fattige og nødlidende. Den, der opdrager sin søn eller en andens søn, for ham er det, som har han opdraget en af mine sønner; på ham hvile min herlighed, min kærlighed, min barmhjertighed, der har omsluttet verden. DEN OTTENDE ISHRÁQ Denne passage, nu skrevet af Herlighedens Pen, regnes som del af Den helligste Bog: Mændene i Guds Retfærdigheds Hus har fået overdraget folkets anliggender. De er i sandhed Guds betroede blandt Hans tjenere og myndighedens daggry i Hans lande. O Guds folk! Det, der skoler verden, er retfærdighed, thi den opretholdes af to søjler, belønning og straf. Disse to søjler er kilde til liv i verden. Eftersom der for hver dag er et nyt problem og for hvert problem en gavnlig løsning, skal sådanne anliggender henvises til Retfærdighedens Hus, således at dets medlemmer kan handle i henhold til tidens krav og behov. De, der for Guds skyld rejser sig for at tjene Hans sag, modtager guddommelig inspiration fra Det usynlige Rige. Det er pålagt alle at være lydige imod dem. Alle statsanliggender skal henvises til Retfærdighedens Hus, men andagtshandlinger må iagttages i henhold til det, som Gud har åbenbaret i sin bog. O Bahás folk! I er dæmringssteder for Guds kærlighed og daggryene for Hans omsorg. Besmit ikke jeres tunger med forbandelse og forhånelse af nogen sjæl og vogt jeres øjne mod det, der ikke er sømmeligt. Fremsæt det der optager jeres tanker. Hvis det bliver vel modtaget er jeres mål nået; hvis ikke er det nytteløst at gøre indsigelse. Overlad den sjæl til sig selv og vend jer til Herren, Beskytteren, Den Selvbestående. Vær ikke årsag til sorg, langt mindre til uenighed og strid. Det er vores forhåbning at I vil modtage sand opdragelse i ly af Hans milde barmhjertigheders træ og handle i overensstemmelse med det, som Gud ønsker. I er alle bladene på ét træ og dråberne fra ét hav. DEN NIENDE ISHRÁQ Formålet med religion som den bliver åbenbaret fra Guds hellige viljes himmel er at oprette enhed og overensstemmelse blandt verdens folk; lad den ikke blive årsag til uenighed og strid. Guds religion og Hans guddommelige lov er de mægtigste redskaber og de sikreste midler til dæmring af enhedens lys blandt mennesker. Verdens fremgang, nationernes udvikling, folkenes tryghed og fred for alle, der bor på jorden, er blandt Guds grundsætninger og bud. Religion skænker mennesket den dyrebareste af alle gaver, tilbyder velstandens bæger, giver evigt liv og øser uforgængelige goder på menneskeheden. Det påhviler lederne og herskerne i verden, og i særdeleshed de betroede i Guds Retfærdigheds Hus, til deres yderste evne at bestræbe sig på at bevare dens position, fremme dens interesser og højne dens stade i verdens øjne. På samme måde er det pålagt dem at undersøge tilstanden hos deres undersåtter og at gøre sig bekendt med anliggender og aktiviteter i de forskellige samfund i deres riger. Vi opfordrer manifestationerne på Guds magt - herskerne og regenterne på jorden - at beflitte sig og gøre alt hvad de evner, således at de må hænde kan fjerne uenighed fra denne verden og oplyse den med harmoniens lys... KALIMAT-I-FIRDAWSIYYIH I disse dage er det pålagt enhver at holde inderligt fast ved enhed og harmoni og at arbejde omsorgsfuldt til fremme for Guds sag, således at de egensindige sjæle om muligt kan nå til det, der vil føre til varig velstand. I korthed, stridigheder blandt forskellige sekter har åbnet vej til svaghed. Hver sekt har valgt sin egen sti og klynger sig til en bestemt linie. Trods åbenlys blindhed og uvidenhed roser de sig af deres indsigt og viden. Blandt dem er mystikere, der knytter sig til islams tro, hvoraf nogle stiller sig tilfreds med det, der fører til uvirksomhed og afsondring. Jeg sværger ved Gud! Det sænker menneskets stade og får ham til at svulme af stolthed. Mennesket må frembringe frugter. Den, der ikke bærer frugt er med Åndens (Jesu) ord som et ufrugtbart træ, og et ufrugtbart træ egner sig kun til ilden. LAWH-I-DUNYÁ O Guds folk! Jeg formaner jer til at iagttage høflighed. Thi frem for alt andet er det fyrsten blandt dyder. Vel er det med den, der er oplyst af høflighedens lys og iklædt oprigtighedens klædning. Den der er udrustet med høflighed har i sandhed nået et højt stade. Det er vor forhåbning, at denne forurettede og alle andre må blive i stand til at erhverve det, holde fast ved det, iagttage det og fæste blikket på det. Dette er et forpligtende bud, der er strømmet frem fra Det største Navns pen. O Guds folk! Retsindige lærde mennesker, der helliger sig vejledning af andre og er befriet og vel bevaret for indskydelserne i en ussel og fej natur, er i Hans øjne, der er verdens længsel, stjerner på den sande kundskabs himmel. Det er vigtigt at behandle dem med respekt. De er sandelig kildespring med blidt strømmende vand, stjerner der skinner med stor stråleglans, frugter fra det velsignede træ, legemliggørelse af himmelsk magt og himmelsk visdoms oceaner. Lykkelig er den, der følger dem. I sandhed, en sådan sjæl er i Guds bøger regnet blandt dem, det skal gå godt. LAWH-I-HIKMAT O verdens folk! Sky alt ondt, hold det fast som er godt. Stræb efter at blive strålende eksempler for hele menneskeheden og en sand påmindelse om Guds dyder blandt mennesker. Den, der rejser sig for at tjene min sag, skal åbenbare min visdom og anspænde sig af al kraft for at fjerne uvidenhed fra jorden. Vær forenede i rådslagning, vær ét i tankegang. Hver morgen skal blive bedre end sin aften og hver morgendag rigere end sin gårsdag. Menneskets fortjeneste ligger i tjeneste og godhed og ikke i pragt, formue og rigdomme. Tænk på om jeres ord er renset for ligegyldige indbildninger og verdslige begær og jeres gerninger for underfundighed og mistro. Ød ikke rigdommen i jeres dyrebare liv ved at følge onde og skadelige lidenskaber, lad ej heller jeres bestræbelser blive brugt til fremme af jeres personlige interesser. Vær gavmilde i jeres velmagts dage og vær tålmodige i skibbrudets time. Modgang efterfølges af held og glæde følger sorg. Vogt jer mod ørkesløshed og ladhed og hold fast ved det der gavner menneskeslægten, ung som gammel, høj eller lav. Tag jer i agt for at så stridens klinte blandt mennesker eller plante tvivlens torne i det rene og strålende hjerte. O I Guds elskede! Forøv ikke det der tilsmudser kærlighedens klare strøm eller tilintetgør venskabets søde duft. Ved Herrens retfærdighed! I blev skabt for at vise hinanden kærlighed og ikke ondskab og had. Sæt ikke en ære i at elske jer selv men i at elske jeres medskabninger. Vær ikke stolte af at elske jeres land men af at elske menneskeslægten. Lad jeres øje være kysk, jeres hånd trofast, jeres tunge sanddru og jeres hjerte oplyst. I må ikke fornedre det stade, som de lærde i Bahá indtager og ikke ringeagte den rang, som de herskere indtager, der yder jer retfærdighed. Sæt jeres lid til retfærdighedens hær, og iklæd jer visdommens rustning, lad jeres smykke være tilgivelse og barmhjertighed og det der opmuntrer hjertet hos Guds elskede. ASL-I-KULLU'L-KHAYR I Guds Navn, den Ophøjede, den Højeste Kilden til alt godt er tillid til Gud, lydighed mod Hans bud og tilfredshed med Hans hellige vilje og glæde. Visdommens inderste kerne er gudsfrygt, frygt for Hans svøbe og straf og ængstelse for Hans retfærdighed og lov. Religionens inderste kerne er at vidne om det, som Herren har åbenbaret, og følge det, som Han har bestemt i sin mægtige bog. Kilden til al ære er anerkendelse af alt, hvad Herren har givet og tilfredshed med det, som Gud har befalet. Kærlighedens inderste kerne er for mennesket at vende hjertet mod Den Elskede og skille sig fra alt undtagen Ham og intet ønske undtagen det, som er hans Herres ønske. Sand ihukommelse er at omtale Herren, Den Alpriste, og glemme alt andet undtagen Ham. Sand tillid er for tjeneren at udføre sit arbejde og kald i denne verden, at holde fast ved Herren, intet at søge undtagen Hans nåde, fordi i Hans hænder ligger alle Hans tjeneres skæbne. Løsrivelsens inderste kerne er for mennesket at vende ansigtet mod Herrens boliger, at træde frem for Hans nærværelse, skue Hans åsyn og stå som vidne foran Ham. Forståelsens inderste kerne er at give vidnesbyrd om sin fattigdom og underkaste sig Herrens vilje, Herskeren, Den Nådige, Den Almagtsfulde. Kilden til mod og styrke er at fremme Guds Ord og at være standhaftig i Hans Kærlighed. Næstekærlighedens inderste er for tjeneren at berette om sin Herres velsignelser og skænke Ham tak til alle tider og under alle forhold. Troens inderste kerne er fåtal af ord og overflod af gerninger; den, hvis ord overgår hans gerninger, ved i sandhed, at hans død er bedre end hans liv. Den sande tryghedens kerne er at iagttage tavshed, at se på tingenes afslutning og at forsage verden. Begyndelsen til storsind er, når mennesket bruger sin rigdom på sig selv, på sin familie og på de fattige blandt sine brødre i troen. Rigdommens inderste kerne er kærlighed til mig; hvem der end elsker mig besidder alt, og den der ikke elsker mig er sandelig blandt de fattige og nødlidende. Dette er, hvad herlighedens og stråleglansens hånd har åbenbaret. Kilden til alt ondt er for mennesket at vende sig bort fra sin Herre og sætte lid til det gudløse. Den mest brændende ild er at betvivle Guds tegn, at strides ørkesløst om det, Han har åbenbaret, at fornægte Ham og føre sig hovmodigt frem for Ham. Kilden til al lærdom er kundskab om Gud, ophøjet være Hans ære, og dette kan ikke opnås undtagen gennem kundskab om Hans guddommelige manifestation. Nedværdigelsens inderste kerne er at gå bort fra Den Barmhjertiges skygge og søge ly hos Den Onde. Kilden til fejltagelse er at tvivle på Den ene sande Gud, stole på noget andet end Ham og flygte fra Hans Lov. Sand fortabelse er for den, hvis dage er blevet tilbragt i fuldkommen uvidenhed om sig selv. Den inderste kerne i alt, hvad vi har åbenbaret for dig, er retfærdighed, er for mennesket at løsrive sig fra ligegyldig indbildning og efterligning, med enhedens øje opdage Hans strålende værk, undersøge alt med et søgende sind. Således har vi belært dig, åbenbaret for dig visdommens ord, således at du må være taknemmelig mod Herren, din Gud, og søge ære heri blandt alle mennesker. LAWH-I-MAQSÚD Et vist menneske kan kun vise sin kundskab ved hjælp af ord. Dette viser betydningen af Ordet, der er bekræftet i alle skrifterne, hvad enten de er fra tidligere tider eller mere nutidige. For det er gennem dets kraft og besjælende ånd, at verdens folk har nået så fremragende et stade. Ydermere bør ord og udsagn både være bevægende og indtrængende. Men, intet ord vil være gennemsyret af disse to egenskaber, medmindre det bliver udtalt alene for Guds skyld og med skyldigt hensyn til tidens og menneskenes behov. Det mest ophøjede væsen siger: Menneskelig tale er et fænomen, der stræber efter at øve indflydelse og har brug for mådehold. Med hensyn til dens indflydelse, er dette betinget af forfinelse, der til gengæld er afhængigt af et hjerte, der er frigjort og rent. Hvad angår mådehold, må dette forenes med takt og visdom som foreskrevet i de hellige skrifter og epistler. Hvert ord har en sjæl, derfor bør taleren eller fortolkeren omhyggeligt fremsætte sine ord på rette tid og sted, for det indtryk, som hvert ord gør, er klart synligt og opfatteligt. Det mest ophøjede væsen siger: Et ord kan lignes ved ild, et andet ved lys, og den indflydelse som begge udøver er tydelig i verden. Derfor skal et oplyst og vist menneske først og fremmest tale med ord så blide som mælk, således at menneskenes børn kan blive næret og højnet ved det og kan nå det højeste mål for menneskelig eksistens, som er stadet for sand forståelse og ædelhed. Og ligeledes siger Han: Et ord er som foråret, der får de unge træer i kundskabens rosenhave til at blive grønne og blomstrende, medens et andet ord er som en dødelig gift. Det påhviler et betænksomt og vist menneske at tale med den yderste mildhed og overbærenhed, således at sødmen i hans ord kan formå enhver til at nå det, der passer for menneskets stade... SÚRIY-I-VAFÁ Hvor er den, der kan hjælpe mig og skærme mig mod disse troløses sjæles sværd? Hvor er det menneske med indsigt, der vil se på Guds ord med sine egne øjne og gøre sig fri af meninger og forestillinger hos jordens folk? O tjener! Advar Guds tjenere mod at afvise det, de ikke forstår. Sig, bønfald Gud om at åbne portene til hjertets sande forståelse således at I kan blive oplyst om det, som ingen er oplyst om. I sandhed, Han er den der giver, Den Tilgivende, Den Medfølende... LAWH-I-SIYYID-I-MIHDÍY-I-DAHAJÍ De helliggjorte sjæle skal i hjertet overveje og meditere over undervisningsmetoderne. Fra teksterne i de underfulde, himmelske skrifter skal de lære udenad ord og passager, der knytter sig til forskellige eksempler, således at de under deres tale kan fremsige guddommelige vers, når som helst lejligheden byder sig, eftersom disse vers er den kraftigste eliksir, den største og mægtigste talisman. Så kraftig er deres indflydelse, at den lyttende ikke vil have nogen grund til at vakle. Jeg sværger ved mit liv! Denne åbenbaring har en sådan styrke, at den vil virke som en magnet for alle nationer og slægter på jorden. Om et menneske standser op for at tænke opmærksomt efter, vil han erkende, at der intet sted er, ej heller kan være, for nogen at flygte hen... UDDRAG FRA ANDRE EPISTLER Sig: O forsamling af herskere og af lærde og vise! Den lovede dag er kommet, og Hærskarernes Herre har vist sig. Fryd jer i stor glæde på grund af denne største lykke. Hjælp ham da gennem styrken i visdom og tale. Således påbydes I af den, der altid har forkyndt: "Sandelig, ingen Gud er der uden Mig, Den Alvidende, Den Alvise." Må Hans herlighed hvile på dig og på dem, der er med dig og dem, der holder af dig og lægger øre til de ord, du udtaler i lovprisning af denne vældige, denne overjordiske åbenbaring. Mennesket er som et træ. Hvis han smykkes med frugt, har det været og vil altid være værdigt til ros og anerkendelse. Ellers er et ufrugtbart træ kun egnet til ilden. Frugterne på det menneskelige træ er udsøgte, yderst attråværdige og inderligt elskede. Blandt dem er redelig karakter, gode gerninger og en smuk tale. Jordiske træers løvspring viser sig en gang hvert år, medens den for de menneskelige træer viser sig i Guds dage -ophøjet være Hans herlighed. Om træerne i menneskers liv i dette guddommelige forår blev smykket med de frugter, der er nævnt, ville stråleglansen fra retfærdighedens lys med vished oplyse alle jordens beboere, og alle ville leve i tryghed og tilfredshed under Hans skærmende skygge, der er hele menneskehedens mål. Vandet til disse træer er det levende vand i de hellige ord udtalt af verdens Elskede. På et øjeblik er sådanne træer plantet, og i det næste vil deres grene, gennem udstrømningen af den guddommelige barmhjertigheds byger, have nået himlene. Et udtørret træ har imidlertid aldrig været og vil aldrig blive nogen omtale værd. Lykkelig er den trofaste, der er iklædt høje bestræbelsers klædning og har rejst sig for at tjene denne sag. En sådan sjæl har i sandhed nået det ønskede mål og har fattet formålet med sin skabelse. Men tusinde gange ak og ve for de egensindige, der som tørre blade er faldet i støvet. Inden længe skal dødelige vindstød bære dem bort til det sted, der er forudbestemt for dem. Uvidende ankom de, uvidende tøvede de og uvidende vendte de tilbage til deres bolig. Verden forkynder bestandig disse ord: Tag jer i agt, jeg er flygtig, og ligeså er alle mine ydre skikkelser og farver. Tag jer i vare for forandringerne og tilfældighederne opfundet i mig og lad jer vække af jeres søvn. Alligevel er der intet skarpsindigt øje der ser, ej heller er der et lyttende øre der hører......